Sådan får du succes med roser

Roser i Billigblomst er fordelt i 7 grupper: 

Storblomstrende roser 
Busk & Parkroser 
Engelske roser 
Historiske roser 
Buketroser 
Bunddækkende roser 
Slyngroser 

Der kan forekomme perioder, hvor ikke alle grupper er repræsenteret. 

Få succes med roser i haven! 
Roser skal stå solrigt og varmt. De behøver ikke at stå i læ fordi et godt luftskifte holder bladene tørre, og risikoen for svampe mindskes. 

Plantning 
Rosen i potten skal vandmættes. Sæt den i en spand vand, hvor den selv kan trække vand op, det tager ca. 15 min. Roser er ny pottede fra marts til maj, derfor kan jorden være løs i potten. 
Fjern potten fra din plante. Grav et hul, der er minimum 1½ gang dybere, end pottens højde (30 cm høj potte kræver 45 cm dybt hul). Jorden skal løsnes i dybden og i bredden. Fjern ukrudt og større sten. Podestedet skal placeres ca. 5-10 cm under jorden. 
Jorden, som er gravet op, erstattes med rosenjord. Fyld ca. halvdelen af jorden omkring planten. Vand grundigt og pres jorden let ned, så der er god kontakt med rødderne. Fyld resten af jorden i og pres den let. 

Vanding  
Det er vigtigt at vande de første 2-3 uger efter plantningen. Forsæt med vandingen i tørre perioder mens planterne udvikler rodnettet i de første 2 år.

Gødning    
Gød med organisk rosengødning, ca. 2 cl gødning pr. plante én gang hver måned i april, maj, juni, juli og august.

Beskæring 
For at få det optimale ud af roserne, skal roserne gås igennem hvert år i starten af april måned. 
Ved rosenbeskæring fjernes beskadigede og syge grene. Krydsende grene der fylder op i midten eller gnaver, som er holdt op med at danne skud og er døde, skæres af. 

Med beskærersaks lægges et rent skråsnit 5 mm over en knop enten i grenen eller i et bladhjørne, som vender i den retning, man gerne vil have et nyt skud til at vokse i. 

Med ørnenæb eller beskæresav skæres lige igennem den gamle gren ved grunden, 5 mm over et kraftigt ungt skud, uden at efterlade en skade på grenen. 
Gamle roser -også kaldet historiske roser, samt bunddækkeroser, har en naturlig tæt vækst med masser af løv, der sjældent gør det nødvendighed, at beskære. Hér studser man blot, hvis rosen fylder for meget eller har dannet en asymmetrisk facon. 

Blandt slyngroser har flere af sorterne tendens til at blive nøgne fra jorden og 1-2 meter op og danne løv og blomst for enderne af rosens grene. Nogle gange sidder de så langt oppe, at man ikke kan få visuel glæde af det. For at modvirke dette kan man finde det tykkeste bund-/grenskud hvert 2. år og skære den ned, så der kun står 40 cm tilbage. Resten af rosen, skal ikke beskæres. Efter kort tid vil rosen begynde at danne mange nye skud fra den tilbagestående gren eller endda danne nye bundskud.  

Rammes en rose af rust, meldug eller stråleplet fjernes de værste løvblade både fra planten og de nedfaldene på jorden, men uden at ribbe planten helt. Der dannes nyt løv løbende gennem sommeren og jo mindre synlig svamp der er i rosen, des mindre chance er der for, at de spreder sig til nyt løv. 

Når løvet begynder at falde fra rosen i november-december, vil det være en god ide at fjerne og opsamle løvet fra jorden, for at forebygge at svampesporer overføres til næste forår. Disse skal ikke fyldes i havekompost, men afskaffes med organisk husholdningsaffald. 
Vinterbeskyttelse af haves roser kan anbefales, når frost og kulde sætter ind. 

Krukker med roser 
Vælg en stor og bred krukke. Fyld den nederste tredjedel af krukken med Leca-kugler for at sikre et godt og naturligt dræn for planten. 

Fyld op med rosenjord i iblandet 4-5 håndfulde vækst-ler omkring rosen, så dens rødder kan vokse i den friske rosenjord. Fyld ikke krukken helt op. Bevar 2 cm fra overkanten uden jord. Så er det lettere at vande planten. 

Tilsæt gødningstabletter svarende til krukkens størrelse, så den kun skal vandes.  

Sæt krukken på krukkeføder, så overskydende vand kan løbe væk.

Roser i krukker beskyttes fra november – marts måned ved at placeres krukken, under et tag eller i et skur. Jorden i krukken synker sammen i løbet af en sæson og det anbefales at toppe med ekstra rosenjord i krukken. I marts måned placeres krukken et lunt sted og vanding påbegyndes forsigtigt på dage uden frost. 

Find flere plantevejledninger Her!