Løg og knolde i Billigblomst er fordelt i 2 grupper:
Dem der blomstrer om foråret og dem der blomstrer om sommeren. Eksempler på løg og knolde der blomstrer om sommeren er dahlia, fresia, gladiolus, liljer, iris og mange flere. Disse skal plantes om foråret for at kunne blomster om sommeren og efteråret.
Dem der blomstrer om foråret skal derimod plantes om efteråret. Nogle eksempler herpå er vintergæk, erantis, påskelilje, perlehyacinter, krokus, tulipaner og mange flere.
Få succes med blomsterløg & knolde i haven!
Blomsterløg og knolde plantes typisk, når planterne er i hvilestadiet, men de kan også købes og plantes, når de er blevet drevet frem i sæsonen.
Plantning
For at plante blomsterløg og knolde følges disse trin:
Vælg en passende placering i haven med sol eller halvskygge. De trives bedst i godt drænet jord.
Knolde plantes når jordtemperaturen er over 15 grader, og når nattefrosten er helt væk.
Grav et hul, der er dybt nok til at dække løget eller knolden, og bredt nok til at rumme dens størrelse. En god regel er at plante dobbelt så dybt, som dens størrelse.
Ved sætning af løg og knolde kan med fordel tilføres løggødning direkte i plantehullet under løget, og hvis man lægger løg og knolde i en løgkurv af plast, er det lettere at tage dem op.
Når man planter knolden, bør den placeres med rodstykkerne nedad, så toppen af knolden vender opad, plantes i sphagnum. Dæk den forsigtigt til med sphagnum og tryk den let ned for at sikre god kontakt.
Løg plantes i hullet med den spidse ende opad. Dæk den forsigtigt til med jord og tryk den let ned for at sikre god kontakt.
Pasning
Visse typer knolde graves op, for de tåler ikke frost. De tørres og opbevares derefter køligt, frostfrit og mørkt ved en luftfugtighed på 70-90 procent. Alternativt kan de betragtes som sommerblomster, så der lægges nye knolde hvert forår.
Tulipaner kan tages op, soigneres og deles hvert andet år. Tulipaner tages op efter nedvisning og opbevares køligt, til de plantes igen i oktober.
Vanding
Vand forsigtig efter plantning, det er vigtigt at undgå overvanding, da det kan forårsage råd. Når de første spirer begynder at bryde igennem jorden, bør du begynde at vande.
Gødning
Forårsløgvækster gødes med organisk gødning i februar - marts måned. Løgplanter bør ikke gødes efter spiring, da dette kan svide stænglerne.
For at sikre optimal vækst og blomstring af knolde i haven anbefales det at gøde dem flere gange om sommeren med organisk gødning. Dette bør gøres, når knoldene er i god vækst.
Ved brug af flydende krukkegødning, gødes der mindst én gang om ugen. Dette vil hjælpe med at holde planterne sunde og stærke.
Beskæring
Efterhånden som blomsterløg og knolde afblomstrer, kan blomsterstænglerne med fordel fjernes når, bladene bliver slappe og visne. Løget eller knolden i jorden trækker næringsstofferne ned, så løget, knolden kan lade op til næste års blomstring.
Blomsterløg & knolde i krukker.
Skab en smuk blomsterhave på din terrasse ved at plante blomsterløg eller knolde i krukker.
Du kan vælge forskellige slags løg, der vil blomstre på forskellige tidspunkter. Start med at plante store narcisser, prydløg og tulipaner i bunden af krukken. Derefter kan du plante mindre narcisser, narcisser med flere blomster og hyacinter i midten. Øverst kan du plante balkananemone, vintergæk, scilla, krokus, perlehyacinter, porcelænshyacint og vibeæg. Afslut med at plante hornvioler om efteråret for at nyde blomsterne fra efteråret til juni.
Vælg en krukke, der er stor nok til, at løgene eller knolden kan vokse. Fyld den nederste tredjedel af krukken med Leca-kugler for at sikre et godt og naturligt dræn af planten.
Når du planter, skal du sørge for at placere løgene eller knolden i en dybde, der er to gange deres størrelse.
Fyld op med krukkejord omkring løgene eller knolden så rødder kan vokse ud i den friske krukkejord.
Fyld ikke krukken helt op. Bevar 2 cm uden jord fyld. Så er det lettere at vande krukken.
Tilsæt gødningstabletter svarende til krukkens størrelse, så der kun skal vandes.
Sæt krukken på krukkeføder, så overskydende vand kan løbe væk.