Vinterbær 'Rubella'
Skimmia japonica 'Rubella'100+ blomsterstandePottestørrelse: 33 cmSalgshøjde: 75 cmProduktet kan ikke købes online. Sortimentet varierer fra center til center og kan afhænge af sæsonen.
Vi tager forbehold for udsolgte varer.
Produktinformation
Vinterbær 'Rubella'
Vinterbær ‘Rubella’ er en stedsegrøn surbundsplante med blanke, grønne blade, der giver liv i haven året rundt. Om efteråret og vinteren danner den mørkerøde blomsterknopper, som om foråret springer ud til cremehvide, duftende blomster. Planten er en hanplante og får derfor ikke bær, men tiltrækker bier og andre nyttige insekter, mens den blomstrer. Den kan samtidig bestøve hunplanter af Skimmia japonica, som fx ‘Veitchii’, der får dekorative røde bær. ‘Rubella’ trives bedst i surbundsjord med god dræning og gerne i let skygge til halvskygge. Den egner sig fint som underplantning mellem rododendron, i bede eller i krukker, hvor dens mørke løv og tidlige blomstring giver en flot kontrast til andre planter. Busken bliver 0,80–1 meter høj og holder sin kompakte form uden meget beskæring.









