Gul Efterårshindbær 'Golden Everest'Gul Efterårshindbær 'Golden Everest'

Gul Efterårshindbær 'Golden Everest'

Rubus idae. 'Golden Everest'Lækre, velsmagende gule bærPottestørrelse: 2 liter
Golden Everest er en lækker gulfrugtet efterårshindbær, der giver søde, store bær. Bærrene modner fra slutningen af august til oktober, og de kommer på 1. års skud. Da de modner sent, får de ikke orm ...

Produktet kan ikke købes online. Sortimentet varierer fra center til center og kan afhænge af sæsonen.
Vi tager forbehold for udsolgte varer.

Kun
39.95 DKK

Produktinformation

Gul Efterårshindbær 'Golden Everest'

Golden Everest er en lækker gulfrugtet efterårshindbær, der giver søde, store bær. Bærrene modner fra slutningen af august til oktober, og de kommer på 1. års skud. Da de modner sent, får de ikke orm og smager dejligt sødt. Planten trives bedst i solrige forhold, men klarer også let skygge. Den kræver veldrænet, næringsrig jord og bør vandes regelmæssigt for at holde jorden fugtig. For at sikre en god vækst og høst, anbefales det at gøde planten 1-3 gange i løbet af sommeren. Bærrene er store, saftige og søde – perfekte til frisk spisning, desserter, syltetøj og bagværk. Sorten er kendt for sin høje sygdomsresistens og stabile udbytte år efter år. Efterårshindbær beskæres hvert forår i marts. Alle skud skæres tilbage til 10–15 cm.

Specifikationer

Plante egnet somHaveplante, Frugt & Bær
PlanteplaceringFuld Sol
Plante-jordtypeJordforbedring, Planteskolejord, Gødet sphagnum
PlantevandingHold jorden fugtig, Undgå overvanding
PlantegødningHave- & grøntsagsgødning, Kyllingegødning, Vegansk plantegødning
PlantetypeFlerårig, Vinterhårdfør, Sæson Efterår
Plantesæson fraFeb
Plantesæson tilNov
Plante egnet tilSelvbestøvende
EgenskaberBlomstrende, Bi-insektvenlig, Spiselig
Antal pr. meter2-4 stk
Pottestørrelse2 liter
Latinsk navnRubus idae. 'Golden Everest'
Plantehøjde1,3-1,7 meter
ModningstidAug-sep
FarveGul
VareB75916
NavnGul Efterårshindbær 'Golden Everest'

Vejledning

Sådan får du succes med frugttræer

Frugttræer og bærbuske til haven er velkendte arter som æbler, pære, kirsebær og blomme, solbær, stikkelsbær og ribs. Der er også andre og spændende planter som morbær, boysenbær, blåbær tranebær og tyttebær. 

Succes med frugttræer og bærbuske i din have! 
Ved at vælge planter, der tiltrækker bier og insekter forbedres bestøvningen i haven og øger frugtsætningen. 

Udvalgte nektarplanter: klokkeblomst, sommerfuglebusk, lyng, røllike, anisisop, stokrose, engelsk græs, astilbe, fingerbøl, purpursolhat, katteurt, verbena, viol, prydløg, perlehyacint, tjørn, kristtorn, pil, røn, lind, bærmispel, rød kornel, stjernetop, liguster, jasmin, tørst, spiræa, snebær og mange flere. 

Plantning
Planten i potten skal vandmættes. Sæt den i en spand vand, hvor den selv kan trække vand op, det tager ca. 15 min. 
Fjern potten fra din plante. Grav et hul, der er minimum 1½ gang dybere, end pottens højde. Jorden skal løsnes i dybden og i bredden. Fjern ukrudt og større sten. Plant planten i den samme højde, som den er dyrket i potten. 
Vær opmærksom på at bundpodet frugttræer skal plantes i en højde, så podestedet er 10 cm over jordens overflade. 

Blåbær, tranebær og tyttebær plantes i surbundsjord. 
Den jord, som du har gravet op, blandes op med 1/3 Naturgødet Ko jord. Fyld ca. halvdelen af jorden omkring planten. Vand grundigt og pres jorden let ned, så der er god kontakt med rødderne. Fyld resten af jorden i og pres den let. 
Vinterbeskyttelse af havens nyplantet bærbuske kan anbefales, når frost og kulde sætter ind. 

Opbinding af frugttræer
For at sikre stabilitet og sund vækst af frugttræerne skal de støttes med en pæl. 
Brug 1-2 rundstokke og en blød gummistrop eller sele. Placer rundstokken 40-50 cm fra stammen med opbinding 60 cm over jorden for store træer, 30-40 cm op for mindre træer. 
Fastgør selen med 2-3 tagpapsøm på stolpen. 
Efter 3-4 år kan træet klare vinden. Fjern rundstokkene om efteråret, når træet har tabt sine blade. 

Vanding 
Det er vigtigt at vande de første 2-3 uger efter plantningen. Forsæt med vandingen i tørre perioder mens planterne udvikler rodnettet i de første 2 år.

Gødning 
Gød med organisk havegødning, to gange fra april og frem til omkring 1. juli. 
Surbundsgødning til blåbær, tranebær og tyttebær, to gange fra april og frem til omkring 1. juli. 

Beskæring 
For at få det optimale ud af frugttræer og bærbuske, skal de gås igennem hvert år i starten af april måned. Ved beskæring fjernes gamle grene og beskadigede, syge grene. Krydsende grene der fylder op i midten eller gnaver, som er holdt op med at danne skud og er døde, skæres af. 

Sommerhindbær beskæres tilbage til 10 – 15 cm på de skud, som har båret frugt. Dette gøres i efteråret. 
Efterårshindbær beskæres hvert forår i marts. Alle skud skæres tilbage til 10 – 15 cm. 

Valnød hører til bløderne og må derfor kun beskæres i vækstsæsonen, beskæres mellem august og slutningen af september.

Krukker med frugttræer & bærbuske 
Vælg en krukke, der er stor nok til, at planten kan vokse. Fyld den nederste tredjedel af krukken med Leca-kugler for at sikre et godt og naturligt dræn af planten. 
 
Fyld op med krukkejord omkring planten, så dens rødder kan vokse ud i den friske krukkejord. Fyld ikke krukken helt op. Bevar 2 cm fra overkanten uden jord, så er det lettere at vande krukken. 
 
Tilsæt gødningstabletter svarende til krukkens størrelse, så den kun skal vandes.  

Sæt krukken på krukkeføder, så overskydende vand kan løbe væk. 

Vil du dyrke dine egne druer? Se vores vindrueplanter.

Find flere plantevejledninger Her!