SPAROP TIL19.7 DKKKrybende timian ’Doone Valley’Krybende timian ’Doone Valley’

Krybende timian ’Doone Valley’

Thymus citriodorus ’Doone Valley’Aromatisk blad og lyslilla blomstPottestørrelse: 12 cm
Thymus citriodorus ’Doone Valley’ – Citrontimian ’Doone Valley’ er en lav, tæppedannende staude med små, gulbrogede og stedsegrønne blade, der afgiver en frisk, aromatisk duft af citron. Den dyrkes p...

Produktet kan ikke købes online. Sortimentet varierer fra center til center og kan afhænge af sæsonen.
Vi tager forbehold for udsolgte varer.

Nu 1 stk
19.95 DKK
6 stk
100 DKK

Produktinformation

Krybende timian ’Doone Valley’

Thymus citriodorus ’Doone Valley’ – Citrontimian ’Doone Valley’ er en lav, tæppedannende staude med små, gulbrogede og stedsegrønne blade, der afgiver en frisk, aromatisk duft af citron. Den dyrkes primært som prydplante på grund af sin tætte vækst og dekorative blomstring. Planten bliver 10–15 cm høj og breder sig i tætte måtter, som dækker jorden og holder ukrudtet nede. Den trives bedst i fuld sol og i veldrænet, tør jord – og den tåler både tørke og at man går let på den. Bladene dufter aromatisk, men selvom planten har duftende blade, egner den sig bedre som bunddække end til madlavning. ’I sensommeren blomstrer ’Doone Valley’ med små, lyslilla blomster, der tiltrækker bier, sommerfugle og andre nyttige insekter. Plantes med 6–9 stk. pr. m² for at opnå en tæt og dækkende beplantning. Velegnet til: stenbede, tørre skråninger, krukker, alpine haver, bunddække og mellem fliser i solrige områder.

Specifikationer

Plante egnet somStaude, Stenbedsplante, Stedsegrøn, Bunddække, Haveplante
PlanteplaceringFuld Sol
Plante-jordtypeKrukkemuld, Økojord, Planteskolejord
PlantevandingTør jord før vanding, Undgå overvanding
PlantegødningHave- & grøntsagsgødning, Blomstergødning , Krukkegødning
PlantetypeFlerårig, Vinterhårdfør
Plantesæson fraMar
Plantesæson tilOkt
Plante egnet tilVelegnet til krukke
EgenskaberBlomstrende, Duftende, Bi-insektvenlig, Tørketålende
Antal pr. m26-9 stk
BlomstringstidJun-aug
Pottestørrelse12 cm
Latinsk navnThymus citriodorus ’Doone Valley’
Plantehøjde10-15 cm
FarveLilla
VareB56750
NavnKrybende timian ’Doone Valley’

Vejledning

Sådan får du succes med stauder

Stauder er flerårige planter med en top, der visner ned hver vinter. Roden lever videre i jorden og danner på ny blade, stængler og blomster, når vinteren er forbi. 

Eksempler på stauder er alrunerod, akeleje, asters, brudeslør, daglilje, hosta, haveiris, høstanemone, katteurt, lavendel, lupin løvefod, pæon, røllike, sankthansurt, solhat, staudesalvie og mange flere. 

Succes med stauder i din have
Uanset om din have har masser af sol, halvskygge eller skygge, er der stauder til alle havens rum. Vælg stauder, der passer til lysforholdene i haven for at sikre deres trivsel. 

Ved at vælge stauder der er bi- og insektvenlige, tiltrækkes vigtige bestøvere i haven til støtte for biodiversiteten. 

Plantning 
Stauden i potten skal vandmættes. Sæt den i en spand vand, hvor den selv kan trække vand op, det tager ca. 15 min. Stauder er ny pottet fra marts til maj, derfor kan jorden være løs i potten. 

Fjern potten fra din staude. Grav et hul der er min 1½ gang dybere end pottens højde. Jorden løsnes godt i dybden og i bredden. Fjern ukrudt og større sten. Plant planten i den samme højde, som den er dyrket i potten. Den jord, som er gravet op, blandes med planteskolejord. Fyld ca. halvdelen af jorden omkring planten. Vand grundigt og pres jorden let ned, så der er god kontakt med rødderne. Fyld resten af jorden i og pres den let. 

Plant stauderne tæt
Når stauderne i løbet af forårsmånederne vokser sammen, er der ikke lys og plads til, at ukrudtsfrø kan spire mellem stauderne. 

Vanding 
Vand rigeligt de første 2-4 uger efter plantningen. Husk efterfølgende at vande i tørre perioder i planternes etableringsfase de første 2 år. 
Gødning 
Stauder skal ikke gødes den første sæson efter plantningen. Herefter gives stauder en organisk havegødning i foråret. 
Klipning af stauder 
Nedklipning af stauder om sommeren foretages efter afblomstring, typisk i juni-juli måned. På dette tidspunkt er der stadig en betydelig vækstsæson tilbage, hvor stauden kan danne friske blade og nye blomsteranlæg. Stauder står med deres visne toppe vinteren igennem. De klippes tilbage i løbet af marts afhængig af, hvornår vinteren for alvor er på retur. 
Vinterbeskyttelse af havens stauder, kan anbefales når frost og kulde sætter ind.

Krukker med stauder 
Vælg en krukke, der er stor nok til, at stauden kan vokse. Fyld den nederste tredjedel af krukken med Leca-kugler for at sikre et godt og naturligt dræn af planten. 

Fyld op med krukkejord omkring stauden, så dens rødder kan vokse ud i den friske krukkejord. Fyld ikke krukken helt op. Bevar 2 cm uden jord fyld, så er det lettere at vande krukken. 

Tilsæt gødningstabletter svarende til krukkens størrelse, så du kun behøver at vande. 

Sæt krukken på krukkeføder, så overskydende vand kan løbe væk. 

I perioder med vedvarende regn flyttes krukken ind under halvtag. 

Find flere plantevejledninger Her!