Æbletræ 'Cox Orange'
Malus dom. 'Cox Orange'Størrelse: Stammeomkreds på 10-12 cmProduktinformation
Æbletræ 'Cox Orange'
Malus dom. ‘Cox Orange’ – Stambusk 10–12 cm målt 1 meter over jorden (gennemgående stamme med kraftige sidegrene). Æbletræ med klump. Æbletræet ‘Cox Orange’ er en klassisk og højt værdsat æblesort, der er kendt for sine velsmagende æbler og sin karakteristiske aroma. Træet danner med tiden en harmonisk krone. I april–maj blomstrer træet med smukke, hvide blomster fra rosa blomsterknopper. Blomsterne tiltrækker bier og andre bestøvende insekter. Efter blomstringen udvikles middelstore, runde æbler med en gulgrøn grundfarve, en orange til rød dækfarve og røde striber. Frugtkødet er fast, sprødt og saftigt med en fyldig, sødlig og let syrlig smag. Æblerne er særligt velegnede som spiseæbler, men kan også anvendes til bagning og madlavning. De plukkes typisk fra midten af september, er spisemodne fra oktober og kan ved korrekt, kølig opbevaring gemmes frem til januar. Udbyttet bliver ofte større og mere stabilt, hvis der står en anden æblesort med samme blomstringstid i nærheden. ‘Cox Orange’ kan være modtagelig for blandt andet æbleskurv og trives derfor bedst på en solrig, lun og gerne beskyttet placering med god luftcirkulation. Efter 10–15 år bliver træet typisk 4–5 meter højt og cirka 3–4 meter bredt. Afhængigt af voksested og beskæring kan det med tiden nå en højde på cirka 5–6 meter. Træet er podet på en kraftigt voksende A2-grundstamme, som giver et stort og robust træ med en veludviklet krone og et stærkt rodnet. Grundstammen er meget hårdfør og trives i almindelig, veldrænet havejord. Denne variant leveres med klump, hvilket giver gode betingelser for etablering efter plantning.
Specifikationer
Vejledning
Billigblomst Planteguide – Frugttræer med klump Plantning Grav et plantehul, der er minimum 1½ gang så dybt og bredt som rodklumpens størrelse. Løsn jorden grundigt i både dybden og bredden, og fjern ukrudt samt større sten. Vand plantehullet inden plantning. Plant træet ca. 2 cm dybere, end det har stået før. Rodklumpens overkant skal dækkes med ca. 2 cm jord for at undgå udtørring af klump og rødder. Der må ikke komme jord op omkring stammen. Rodklumpen er ofte pakket ind i jute eller holdt sammen af tråd for at bevare formen under transport og håndtering. Jute og tråd skal blive siddende, da materialerne nedbrydes naturligt over tid. Den opgravede jord blandes med ca. 1/3 organisk jordforbedring. Fyld ca. halvdelen af jorden omkring klumpen. Vand grundigt og tryk jorden let til, så der opnås god kontakt mellem jord og rødder. Fyld resten af jorden i og tryk let til. Vand igen efter plantning. Hold området omkring træet fri for ukrudt og græs i en diameter på ca. 90 cm de første 2 år. Opbinding For at sikre stabilitet og en god etablering skal frugttræer med klump støttes med pæle. Brug 2–3 rundstokke og en blød gummistrop eller sele. Rundstokkene placeres uden for rodklumpen. Træet bindes op på stammen ca. 120–150 cm over jordoverfladen. Ved brug af sele fastgøres selen med 2–3 tagpapsøm på stolperne. Efter 3–4 år kan træet normalt klare vinden selv. Fjern rundstokke og opbinding om efteråret, når træet har tabt bladene. Den unge bark kan beskyttes mod dyregnav ved brug af gnavebeskytter. Vanding Vand rigeligt de første 2–4 uger efter plantning. Herefter vandes der i tørre perioder i træets etableringsfase, som typisk varer de første 2 år. Ved plantning af frugttræer anbefales brug af vandingspose, som sikrer en langsom og ensartet vanding og reducerer fordampning. Vandingsposen anvendes fra 1. maj til 1. oktober i første og anden vækstsæson.
Levering
Leveringsinformationer om planter med klump på billigblomst.dk
- Læg den ønskede vare i kurv, som du ønsker at købe
- Angiv hvilken uge du ønsker at modtage din ordre
- Hvis der er lukket for ordretilgang til en bestemt uge, vil det ikke være muligt at vælge den pågældende uge
- Der kan bestilles frem til og med torsdag for levering i kommende uge.
- Levering sker til kantstenen ved den oplyste adresse mandag-fredag i den valgte uge
- Varen leveres pakket ind i jute og tråd om rodklumpen
- Nærmere besked om hvilken dag der leveres på, vil blive sendt til dig på mail
- Det er ikke muligt at ønske dag for levering
- Efter levering overgår ansvaret for varen til dig som køber
- Bemærk: Planten har en betydelig vægt. Du skal selv sørge for at flytte den videre ind på matriklen. Du kan se den vejledende minimumsvægt under specifikationer.
- Bemærk: Det enkelte træ kan afvige fra billedet, da det er unikke naturlige træer med mange års vækst
Betalingen vil blive reserveret på dit betalingskort ved ordreafgivelse på billigblomst.dk
Læs mere om vores Handelsbetingelser



