Rødbøg 'Purpurea'Rødbøg 'Purpurea'
Køb online - afhent i center

Rødbøg 'Purpurea'

Fagus sylvatica 'Purpurea'Barrod, 10 stk. pr. bundtSalgshøjde: 30-50 cm
Fagus sylvatica ‘Purpurea’ er en smuk og robust hækplante med blanke, mørkerøde til purpurfarvede blade. Den markante bladfarve giver haven et varmt og stemningsfuldt udtryk og gør planten til et deko...

Afhentningsuge

Afhentning fra fredag kl. 8:00 og 3 dage frem

En eller flere leveringsuger er ikke valgbare, da en eller flere varer i din bestilling, ikke kan leveres i de pågældende uger.

Du kan i stedet lave en ekstra bestilling, med en anden leveringsuge, når du har gennemført din nuværende bestilling.

10 stk. - KUN
229.95 DKK

Bemærk, sælges i hele bundter

Produktinformation

Rødbøg 'Purpurea'

Fagus sylvatica ‘Purpurea’ er en smuk og robust hækplante med blanke, mørkerøde til purpurfarvede blade. Den markante bladfarve giver haven et varmt og stemningsfuldt udtryk og gør planten til et dekorativt alternativ til den almindelige grønne bøg. De nye blade springer ud i dybe rødlige nuancer om foråret og bliver mørkere i løbet af sommeren. Om efteråret skifter løvet til kobberbrune farver. En stor del af de visne blade bliver siddende vinteren over, så hækken fortsat giver læ og privatliv i haven. Fagus sylvatica ‘Purpurea’ trives bedst i sol eller halvskygge. En solrig placering giver normalt den kraftigste purpurfarve. Planten foretrækker en næringsrig og veldrænet jord, men kan vokse i de fleste almindelige havejorde, så længe jorden ikke er konstant våd. For at skabe en tæt hæk anbefales det at plante 4–5 Fagus sylvatica ‘Purpurea’-barrodsplanter pr. løbende meter. Til et bøgepur bruges cirka 14 planter pr. m². Planterne sættes i fire forskudte rækker, også kaldet halvforbandt. Bøgehækken er en klassisk og holdbar løsning, der giver både læ og privatliv til haven hele året. Barrodsplanter er den mest anvendte type hækplante og er ideelle til hurtig og nem plantning. Planterne er uden jord omkring rødderne, hvilket gør dem lette at transportere og håndtere. Plantesæsonen strækker sig fra oktober til april, hvor planterne er i dvale. Bestil dine hækplanter online, og afhent dem hurtigt og nemt hos dit lokale Billigblomst-plantecenter i foråret eller efteråret.

Specifikationer

Plante egnet somHæk og Læplante, Haveplante
PlanteplaceringFuld Sol, Sol/Halvskygge
Plante-jordtypePlanteskolejord, Jordforbedring, Gødet sphagnum
PlantevandingHold jorden fugtig, Undgå overvanding
PlantegødningHæk & stedsegrøngødning
PlantetypeFlerårig, Vinterhårdfør, Hårdfør mod vind
Plantesæson fraOkt
Plantesæson tilApr
EgenskaberFuglevenlig, Efterårsfarver
Antal pr. m214 stk bøgepur
Antal pr. meter4-5 stk
Salgshøjde30-50 cm
Latinsk navnFagus sylvatica 'Purpurea'
FarveRød
VareB119532
NavnRødbøg 30-50 cm

Vejledning

BØGEHÆK Til en tæt hæk anbefales 4-5 barrodsplanter af Fagus sylvatica pr. meter. Til bøgePur anbefales 14 planter pr. m²

Sådan får du succes med barrodsplanter

Barrodsplanter er planter uden jord og kan plantes i forår og efterår. 

Hække plantes almindeligvis som barrodsplanter. Udover at skabe et levende hegn, er hækken en god lydmur mod larmende trafik eller naboer. Og med til at skabe ly for insekter og mange smådyr.  

Udvalgte barrodsplanter er: Almindelig syren, busket spiræa, buskpotentil, bøg, fjeldribs, liguster, sargentæble, snedrivebusk og surbær.  

 

Succes med barrodsplanter 
Hvis planterne opbevares i mere end en uge, plantes de i et såkaldt ’indslag’ ved at grave en rende og placere planterne i den, uden at åbne for bundterne, så rødderne er dækket med jord for at beskytte dem mod kulde, varme og udtørring.

Mulden omkring rødderne skal trædes til for at forhindre luft i at nå rødderne.

Ved plantning af barrodsplanter, tages et bundt op ad gangen, klip bundet op og opbevar planterne i en pose for at forhindre udtørring. 

Hække mod fortov eller vej. Hække der skal klippes plantes 50-60 cm fra skel og uklippede blomstrende hække 75-100 cm fra skel. 

Plantning 
Barrodsplanter trives bedst i god, porøs og luftig jord. Brug eventuelt jordforbedring eller plantemuld. 
Sæt planterne i en spand med en tynd vælling af jord og vand, hvis rødderne er let tørre ved åbning af posen.

Grav en rende, der er mindst 40 cm bred og lige så dyb som rødderne, når de er bredt ud. Fjern ukrudt og større sten.

Placer barrodsplanterne i renden. Rødderne skal være bredt ud, og planten skal stå i samme dybde som tidligere.

Ved plantning til hæk. Spænd en snor mellem to pæle, så den står stramt. Hækplanterne skal følge snoren, så den ikke bliver skæv.

Fyld ca. halvdelen af jorden omkring planten. Vand grundigt og pres jorden let ned, så der er god kontakt med rødderne. Fyld resten af jorden i og pres den let. 

Vanding 
Det er vigtigt at vande de første 2-3 uger efter plantningen. Forsæt med vandingen i tørre perioder mens planterne udvikler rodnettet i de første 2 år. Etablering af siveslange i forbindelse med plantning anbefales. Hold rent for ukrudt i et 50 cm bredt bælte langs med hækken. 

Gødning 
Anvend organisk gødning to gange i perioden fra marts til juli og derefter igen fra september til oktober.

Beskæring 
Løvfældende hække som bøg, liguster og fjeldribs trimmes omkring Sankt Hans og derefter klippes igen i august måned. Foretrækkes der kun trimning af hækken en gang, anbefales august måned, hvor væksten næsten er afsluttet. Det giver hækken et frisk og velplejet udseende og små fugleunger på dette tidspunkt fløjet fra reden.

Liguster Det er tilstrækkeligt at trimme siderne på en nyplantet hæk, indtil hækken når den ønskede højde. 
Klip ligusterhækken som du vil, ofte eller sjældent – to gange om året anbefales. Én gang i juni og én gang i august eller september måned. I september måned er væksten ved at være afsluttet og ny tilvækst kan gøre hækken pæn og frisk igen efter klipning. Hold den bred i bunden, smal øverst for en tæt og stabil hæk, der ikke bukker under for sne.

Bøg Det er tilstrækkeligt at trimme siderne på en nyplantet bøgehæk, indtil hækken når den ønskede højde. 
Klip bøgehækken én gang om sommeren, bedst i juli, august eller september. Det er perioden hvor bøgehækken vokser mest.  

Blomstrende hække beskæres på en måde, der minder om at klippe hække, Beskæringen udføres umiddelbart efter blomstringsperioden. Dette sikrer, at der er tilstrækkelig tid til dannelse af nye skud, som vil blomstre det kommende år. En alternativ metode indebærer fjernelse af ældre grene umiddelbart efter blomstring for at skabe plads til fremkomsten af nye skud. 
Blomstrende hække kan skæres ned med 15 cm med nogle års mellemrum. Dette er med til at holde de blomstrende hække unge, sunde og friske. 

Find flere plantevejledninger Her!

Levering

Om Click&Collect på billigblomst.dk

  • Læg det antal bundter med hækplanter i kurv, som du ønsker at købe
  • Angiv hvilken uge du ønsker at afhente dine hækplanter.
  • Vælg herefter hvilket af vores plantecentre, du ønsker at afhente hækplanterne.
  • Hækplanterne er klar til afhentning fra fredag kl. 08:00 og tre dage frem i det valgte center

Da det er en bestillingsvarer, vil betalingen ske straks efter ordreafgivelse på billigblomst.dk

Dine hækplanter bliver behandlet og pakket hos vores leverandør, i den pågældende uge for Click&Collect afhentning.
Du modtager derfor en mail når varen er pakket og på vej til det valgte Billigblomst plantecenter.

Læs mere om Click&Collect, samt udlevering hér: Handelsbetingelser