Kirsebærtræer til haven

Kirsebærtræet er et af de mest populære frugttræer i danske haver. Det giver smukke blomster om foråret og lækre bær i sommerens løb – og der findes sorter til både små og store haver, fra store sødkirsebær til kompakte sorter til terrassen. Hos Billigblomst finder du et stort udvalg af kirsebærtræer til skarpe priser, herunder sødkirsebær, surkirsebær, dværgsorter, espalierformer og duotræer med to sorter på samme grundstamme.

Valg af den rigtige sort

Når du skal vælge et kirsebærtræ, bør du overveje, om bærrene skal spises friske eller bruges til saft og marmelade. Pladsen i haven er også afgørende for, om du skal vælge et stort træ eller en kompakt sort til krukker.

Sødkirsebær (Prunus avium) giver store, saftige bær med sød smag, der spises direkte fra træet. De bliver typisk mørkerøde til næsten sorte ved fuld modenhed. Populære sorter inkluderer 'Stella' (sød og saftig), 'Sunburst' (selvbestøvende), 'Lapins' (fast kød, aromatisk og hårdfør) og 'Sam' (mørkerød, modner i juli). Den kompakte 'Sylvia' er velegnet til potte og altan.

Surkirsebær (Prunus cerasus) har en friskere, mere syrlig smag og egner sig bedst til marmelade, saft, bagværk og fermentering. Sorterne 'Skyggemorel' og 'Kelleriis 16' er gode valg til danske haver. 'Stevnsbær Birgitte' er en anden velkendt sort i denne kategori.

Plantning af kirsebærtræet

Forår og efterår er gode tidspunkter at plante kirsebærtræer. I efteråret er jorden stadig lun og fugtig efter sommeren, hvilket giver gode vækstbetingelser for rødderne. Ved forårsplantning får træet en hel vækstsæson til at etablere sig. Undgå at plante i frostvejr eller i perioder med vandlidende jord.

Kirsebærtræer kræver mindst 6 timers direkte sol dagligt, læ mod kraftig vind og veldrænet, frugtbar jord med neutralt til let surt pH. Undgå steder, hvor der tidligere har stået andre stenfrugttræer som blomme, mirabel eller kirsebær. Vi har et stort udvalg af sunde blommetræer, hvis du også ønsker et blommetræ til haven.

Vand planten grundigt i potten inden plantning. Sæt potten i en spand vand i ca. 15 minutter, så rodklumpen kan suge vand til sig. Grav et plantehul, der er mindst 1½ gang så bredt som potten, og løsn jorden godt omkring hullet. Bland den opgravede jord med 1/3 naturgødet kojord. Podestedet skal placeres mindst 10 cm over jordoverfladen. Vand grundigt efter plantning. Hold ukrudt og græs væk fra stammen de første par år.

Kompakte sorter, dværgkirsebær og søjlekirsebær er velegnede til dyrkning i potter på terrasse og altan. Læs mere om korrekt plantning af træer i vores plantevejledning.

Vanding

Vand rigeligt de første 2–4 uger efter plantning. Herefter vandes der i tørre perioder i træets etableringsfase i de første 2 år.

Ved plantning af større kirsebærtræer anbefales det at bruge en vandingspose, som sikrer en langsom og ensartet vanding og reducerer fordampning. Vandingsposen anvendes fra 1. maj til 1. oktober i første og anden vækstsæson.

Opbinding

For at sikre stabilitet og sund vækst skal nyplantede træer støttes med pæle. Brug 1–2 rundstokke samt en blød gummistrop eller opbindingssele. Rundstokkene placeres uden for rodområdet for ikke at beskadige rødderne.

Træet bindes op på stammen ca. 60 cm over jordoverfladen. Ved brug af opbindingssele fastgøres selen med 2–3 tagpapsøm på stolperne.

Efter 3–4 år er træet som regel så godt etableret, at opbindingen kan fjernes. Fjern rundstokke og opbinding om efteråret, når træet har tabt bladene.

Den unge bark kan beskyttes mod dyregnav ved brug af gnavebeskytter.

Bestøvning og sortvalg

Mange kirsebærsorter kræver en kompatibel bestøversort, der blomstrer samtidig, inden for 15–20 meters afstand. Selvbestøvende sorter er ideelle til parcelhushaver og kolonihaver med kun ét træ. Det gælder 'Stella', 'Sunburst', 'Lapins', 'Skyggemorel' og 'Sylvia'.

Sorter som 'Sam' og 'Hedelfinger' kræver derimod en bestøver – 'Sam' bestøves fx af 'Stella' eller 'Lapins'. Blomstringstidspunktet skal overlappe, og insekter klarer resten, hvis afstanden er rimelig. Et praktisk råd: vælg to sorter med overlappende blomstringstid for både mere frugt og en længere høstsæson.

Har du meget begrænset plads, er et familietræ en god løsning. Her er flere sorter podet på samme grundstamme – fx vores Kirsebærtræ Duo 'Hedelfinger/Meikers'. Vil du vide mere om vores samlede oversigt over mange typer frugttræer, finder du den her.

Pasning af kirsebærtræet gennem sæsonen

Vand dybt i tørre perioder, særligt de første 2 år og under frugtudviklingen. Det er vigtigt at vande de første 2–3 uger efter plantning og fortsætte i tørre perioder, mens træet udvikler rodnettet.

Gød med organisk havegødning to gange fra april og frem til ca. 1. juli. En langsomt frigivende organisk gødning som NPK 12-10-18 i maj–juni er velegnet. Hold et muldlag rundt om træet for at bevare jordfugt og næring – men lad det ikke ligge op ad stammen, og sørg for at podestedet aldrig dækkes af jord.

Fjern ukrudt og konkurrerende planter omkring stammen de første par år. Undgå kunstgødning og spagnum for at fremme et balanceret jordliv. Fuglenet anbefales for at beskytte bærrene mod fugle, og tidlig høst reducerer hvepseskader.

Beskæring af kirsebærtræet

Kirsebær reagerer anderledes på beskæring end æble og pære. Forkert timing eller for hårde snit kan føre til gummiflod, hvor træet udskiller harpiks ved sårene.

Sommerbeskæring i juli–september, umiddelbart efter høst, er mest skånsom og reducerer risikoen for svampesygdomme. Vinterbeskæring bør undgås eller holdes minimal. Fjern aldrig mere end en tredjedel af grenene pr. sæson – ønskes mere, fordeles det over flere år. Fjern døde, beskadigede og krydsende grene for at sikre god luftcirkulation i kronen.

Bevar grenkraven ved hvert snit, og brug skarpe, desinficerede redskaber. Rengør saksene mellem hvert klip for ikke at sprede sygdomme. Japanske prydkirsebær behøver normalt ikke beskæring, men kan formes i sensommeren.

Sygdomme og skadedyr

Monilia (grå monilia/grentørke) er den hyppigste svampesygdom på kirsebær. Den ses 1–2 uger efter blomstring som visnende blomsterklaser og skud og er særlig slem i koldt, vådt forårsvejr. Klip angrebne grene af mindst 20 cm inde i sundt ved, desinficér saksen mellem hvert klip, og fjern alt angrebet materiale fra haven – det må ikke komposteres.

Bakteriekræft viser sig som mørke pletter på blade og harpiksudsivning på grene. Forebyg ved at vælge modstandsdygtige sorter og undgå beskæring i fugtige perioder. Revnede bær skyldes kraftig regn under modning – i nedbørsrige egne bør du vælge revneresistente sorter som 'Lapins'.

Fugle og hvepse er de mest almindelige skadedyr. Fuglenet er den mest effektive løsning, og tidlig høst reducerer hvepseskader markant. God luftcirkulation i kronen og oprydning af mumificerede frugter forebygger mange problemer fra sæson til sæson. Vi fører også stedsegrønne kirsebærlaurbær til haven, som er et robust alternativ, hvis du ønsker et stedsegrønt element.

Høst og opbevaring af kirsebær

Høst kirsebær, når de er fuldt modne på træet – sødmen udvikles bedst ved fuld modenhed. Høstperioden varer typisk ca. 2 uger pr. sort. Tidlige sorter er klar sidst i juni, sene sorter i starten af august.

Friske kirsebær kan opbevares i køleskabet i ca. 1 uge. Frysning er den nemmeste metode til langtidsopbevaring og giver kirsebær til bagning og smoothies hele året. Til forædling kan du lave marmelade, saft, sirup, kirsebærvin og -likør. En kirsebærstenfjerner gør processen hurtigere ved store mængder. Pluk gerne om morgenen, og undgå at lade overmodne bær hænge, da de tiltrækker hvepse.

Ofte stillede spørgsmål om kirsebærtræ

Hvilket kirsebærtræ skal man vælge?

Valget afhænger af, hvad du vil bruge kirsebærrene til, og hvor meget plads du har. Vil du spise bærrene direkte fra træet, er selvbestøvende sødkirsebærsorter som 'Stella', 'Lapins' eller 'Sunburst' et oplagt valg – alle tre er hårdføre og giver store, saftige bær. Skal kirsebærrene primært bruges til marmelade, saft eller bagværk, er surkirsebær som 'Skyggemorel' eller 'Kelleriis 16' bedre egnet. Har du meget begrænset plads eller en altan, kan den kompakte 'Sylvia' dyrkes i potte. Ønsker du et rent prydtræ med spektakulær blomstring, er et japansk kirsebærtræ (fx 'Kanzan') ideelt. Bor du i et nedbørsrigt område, bør du prioritere revneresistente og sygdomsrobuste sorter som 'Lapins' eller 'Merton Late'.

Kan et kirsebærtræ stå alene?

Ja, men det afhænger af sorten. Selvbestøvende sorter som 'Stella', 'Lapins', 'Sunburst', 'Skyggemorel' og 'Sylvia' sætter frugt uden hjælp fra et andet træ og er derfor perfekte til haver, hvor der kun er plads til ét træ. Andre sorter – fx 'Sam' og 'Hedelfinger' – kræver en kompatibel bestøversort, der blomstrer samtidig, inden for ca. 15–20 meters afstand. Har du ikke en bestøver i nærheden, kan du vælge et familietræ, hvor flere sorter er podet på samme grundstamme. Tjek altid sortens bestøvningsbehov, inden du køber.

Hvornår skal man plante kirsebærtræ?

Det bedste tidspunkt at plante et kirsebærtræ er i efteråret, typisk november–december, mens jorden endnu er varm nok til, at rødderne kan etablere sig inden vinteren. Tidligt forår er et godt alternativ, hvis efterårsplantning ikke er muligt. Undgå at plante i frostvejr eller i perioder med vandlidende jord. Planter du om efteråret, er træet klar til at skyde kraftigt til foråret og etablerer sig hurtigere.

Hvad er forskellen på sødkirsebær og surkirsebær?

Sødkirsebær (Prunus avium) er de klassiske store, saftige bær med sød smag, som spises direkte fra træet. De bliver ofte mørkerøde til næsten sorte, når de er modne. Surkirsebær (Prunus cerasus) har en friskere, mere syrlig smag og egner sig bedst til forarbejdning: marmelade, saft, bagværk, snaps og fermentering. Surkirsebær er generelt mere hårdføre og tilgivende over for placering end sødkirsebær. Begge typer kan dyrkes i Danmark, men sødkirsebær foretrækker en lun, solrig placering med god dræning.

Hvornår og hvordan beskærer man et kirsebærtræ?

Kirsebærtræer beskæres bedst i sommeren, umiddelbart efter høst (juli–september), da sårene heler hurtigere i den varme årstid, og risikoen for svampesygdomme er lavere end ved vinterbeskæring. Fjern døde, beskadigede og krydsende grene for at sikre god luftcirkulation i kronen. Beskær aldrig mere end en tredjedel af grenene på én sæson. Brug skarpe, desinficerede redskaber, og bevar grenkraven ved hvert snit. Undgå beskæring i fugtige perioder for at mindske risikoen for bakterie- og svampeangreb.

Hvilke sygdomme er kirsebærtræer mest udsat for?

Den hyppigste sygdom er monilia (grå monilia), som angriber blomster, skud og grene – særlig slem i koldt, vådt forårsvejr. Symptomerne er visnende blomsterklaser og skud 1–2 uger efter blomstring. Bekæmpelse: klip angrebne grene af mindst 20 cm inde i sundt ved og fjern alt materiale fra haven. Bakteriekræft viser sig som mørke pletter på blade og harpiksudsivning på grene; forebyg ved at vælge modstandsdygtige sorter og undgå beskæring i fugtige perioder. Revnede bær skyldes kraftig regn under modning og forebygges ved at vælge revneresistente sorter. God luftcirkulation i kronen og oprydning af mumificerede frugter er de vigtigste forebyggende tiltag.

Kan man dyrke kirsebærtræ i potte på en altan?

Ja, kompakte og selvbestøvende sorter som 'Sylvia' er specielt velegnede til pottedyrkning på terrasse eller altan. Sørg for en stor, stabil potte med god dræning i bunden. Vand regelmæssigt, da potteplanter tørrer hurtigere ud end haveplantede træer. Gød i foråret og igen i maj–juni med en kornet NPK-gødning. Beskær om nødvendigt i februar for at bevare formen, men vær opmærksom på blomsterknopper, der allerede er synlige på dette tidspunkt. Pottedyrkede kirsebærtræer kræver lidt mere opmærksomhed end haveplantede, men giver til gengæld friske kirsebær selv på den mindste altan.