Sådan får du succes med prydtræer.

Prydtræer har flere funktioner i haven, som overstander ved terrassen, ved indgangspartiet eller en plads i græsplænen. Træer danner skygge på en varm sommerdag, kommer med smukke høstfarver i efteråret og tilføjer ”højde” til vinterhaven. Når foråret indfinder sig, bryder det flotte løvspring frem.

Eksempler på træer er ahorn, birk, dværgmispel, guldregn, hjertetræ, prydpære, japansk kirsebær, kugleahorn, kugleakacie, kuglekirsebær, platan, paradisæble, pil, rødbladet bøg, røn, søjlebøg, søjlekirsebær, dværgsyren, tjørn og mange flere.

 

Succes med træer i haven
Træer kan plantes overalt i haven. I opholdshaven bør træerne placeres, så de kaster skyggen. der hvor man ønsker der kommer skygge. Der er flere forskellige trætyper, herunder kompakte, opstammede træer, slanke søjleformede træer, kugleformede træer, dekorative hængende træer samt frugtbærende træer.  

Plantning
Træet i potten skal vandmættes. Sæt den i en spand vand, hvor den selv kan trække vand op, det tager ca. 15 min. 

Grav et hul der er min 1½ gang dybere end pottens højde. Jorden løsnes godt i dybden og i bredden. Ukrudt og større sten fjernes. Hold området rent for ukrudt i en diameter på 90 cm de første 2 år. Plant træet i den samme højde, som den er dyrket i potten.

Den jord, som er gravet op, blandes op med 1/3 Naturgødet Ko jord. Fyld ca. halvdelen af jorden omkring planten. Vand grundigt og pres jorden let ned, så der er god kontakt med rødderne. Fyld resten af jorden i og pres den let.

Opbinding
For at sikre stabilitet og sund vækst af træerne skal de støttes med en pæl.

Brug 1-3 rundstokke og en blød gummistrop eller sele. Placer rundstokken 40-50 cm fra stammen med opbinding 60 cm over jorden for store træer, 30-40 cm op for mindre træer.

Fastgør selen med 2-3 tagpapsøm på stolpen. 

Efter 3-4 år kan træet klare vinden. Fjern rundstokkene om efteråret, når træet har tabt sine blade.

Beskyt den unge bark mod dyregnav, ved at anvende gnavebeskytter.

Vanding
Tand rigeligt de første 2-4 uger efter plantningen. Husk efterfølgende at vande i tørre perioder i planternes etableringsfase de første 2 år. 

Ved plantning af træer, brug en vandingspose der sikrer en konstant og ensartet vanding. Posen reducerer også fordampning ved at skygge for solen. Brug vandingsposen fra 1. maj til 1. oktober i den første og anden vækstsæson efter plantning. 

 

Gødning
Træer skal ikke gødes den første sæson efter plantning. Herefter gives træer en organisk havegødning i foråret. 

 

Beskæring
Te fleste træer har en naturlig form, der er enten kroneformet, opret eller hængende, men de fleste kan styres ind i former, der minimerer pladsbehovet.

Beskær om sommeren, hvor træet har en øget kraft til at hele eventuelle sår. Ved beskæring fjernes gamle grene og beskadigede, syge grene. Krydsende grene der fylder op i midten eller gnaver, som er holdt op med at danne skud og er døde, skæres af. 

Beskæring om vinteren når træerne mister bladene, gør det lettere at se, hvilke grene der skal beskæres.

Birk, ahorn/løn og valnød hører til bløderne og må derfor kun beskæres i vækstsæsonen, beskæres mellem august og slutningen af september.

 

Krukker og mindre træer
Tælg en krukke, der er stor nok til, at træet kan vokse. Fyld den nederste tredjedel af krukken med Leca-kugler for at sikre et godt og naturligt dræn af planten. 

Fyld op med krukkejord omkring træet, så dens rødder kan vokse ud i den friske krukkejord. Fyld ikke krukken helt op. Bevar 2 cm uden jord fyld, så er det lettere at vande krukken.

Tilsæt gødningstabletter svarende til krukkens størrelse, så der kun skal vandes. 

Sæt krukken på krukkeføder, så overskydende vand kan løbe væk.

Find flere plantevejledninger Her!