Sådan bruger du kapilærkasser

Kapilærkassen er et skønt redskab, når du vil være sikker på at få succes med dine planter, i drivhuset, udestuen eller på den overdækkede terrasse.

Fordelene er mange

Kapilærkassen har mange fordele - den mest åbenlyse, er det store vandreservoir i kassen, som giver dig en lang fortjent hvilepause mellem vandingerne. Planterne trækker selv det vand de har brug for.

Med kapilærkassen kan du nøjagtigt dosere gødning til planterne.

 

De mange lag

Det kan godt være lidt uoverskueligt, med top og bund, jord i pose og tre markeringer.. men her får du en gennemgang, så du nemt kan give dig i kast med kapilærkasser!

 

  1. Nederst har vi selve kapilærkassen - det er en hvid, let kasse lavet af styroform. Kassen fungerer som vandreservoir - der kan være ca. 50 liter vand i.
  2. Placer låget ovenpå kassen - låget har flere funktioner. 
    1. Vandtilførsel - i hjørnet finder du en åbning ned til kassen nedenunder - her kan du fylde vand på kassen når den er tom. Vent med at fylde vand på, til du er helt færdig med at plante.
    2. Tre tragtformede huller - i midten af kassen er der tre fordybninger med et lille hul i bunden. Du skal fylde disse "tragte" med jord fra din plantesæk - det er vigtigt at jorden bliver presset lidt - det er nemlig jorden i tragten som skal hente vandet op til planten, ved hjælp af kapilær-effekten. 
    3. Hele låget fungerer som en ramme for plantesækken. 
  3. Placer plantesækken i låget, den kan være svær at få til at passe helt præcis. Når sækken er placeret, skal du klippe eller skære tre huller langs de stiplede linjer på posen. Du skal også lave tre huller i posens underside, så der er god kontakt mellem jorden i posen, og jorden i de tre kegler. 
  4. Plant tre planter i de tre huller. 

Pasning

Når du har plantet dine tre planter i kapilærkassen, skal du fylde beholderen med vand. Sørg for at kassen står hvor den skal blive - det er ikke nemt at flytte kassen når den er fyldt med vand. 

Fyld lidt flydende gødning i kassen - dosser efter anvisningen på etiketten. Det er vigtigt at du ikke bruger naturgødning, da det vil lugte kraftigt efterhånden som det nedbrydes. Fyld efter med 50 liter vand.

Første gang du fylder vand i beholderen, skal du også vande planterne ovenfra - det kickstarter kapilær-effekten, og sørger for at planterne ikke tørster, mens vandet langsomt trækker op igennem jorden.

Hver 3. gang du fylder vand på beholderen, skal du undlade at fylde gødning i. På den måde undgår du at gødningssaltene ophober sig, og skader planterne. 

Husk, at kapilærkassen skal stå tørt og overdækket - ellers fordufter den fede fidus med vanding nedefra.

 

Planterne

Du kan plante det meste i en kapilærkasse - så længer der er tale om 1-årige planter.

De mest benyttede planter, er:

  • Tomat
  • Agurk
  • Peber/Chili
  • Ananaskirsebær
  • Melon
  • Aubergine
  • Jordbær
  • Sommerblomster

Men det er kun fantasien der sætter grænser..

 

God fornøjelse med dine kapilærkasser.

 

Find flere havetips Her!

Kartofler

Omplantning

Planlæg Køkkenhaven

Vinter-beskæring

Gå haveskuret igennem

Forspiring

Køb frø

Hvidløg