Sølvpoppel 'Nivea'
Populus alba 'Nivea'Størrelse: Stammeomkreds på 12-14 cmProduktinformation
Sølvpoppel 'Nivea'
Populus alba ‘Nivea’ - Stammeomkreds 12-14 cm målt 1 meter over jorden. Højstammet træ med klump. Sølvpoppel ‘Nivea’ er et robust, hårdført og hurtigtvoksende, løvfældende træ. Som højstammet træ har det en tydelig stamme med kronen placeret over stammehøjden. Træet udvikler med tiden en stor, bred og forholdsvis åben krone. Efter 10 år kan træet blive omkring 8-12 meter højt og 6-8 meter bredt. Den forventede sluthøjde er cirka 25-30 meter, mens kronen med tiden kan blive omkring 15-20 meter bred. Størrelsen og vækstformen afhænger blandt andet af voksestedet og jordbundsforholdene. Bladene er mørkegrønne på oversiden, mens undersiden er tæt dækket af sølvhvide hår. De nye skud og blade er særligt hvidfiltede. Det giver kronen et dekorativt, sølvgråt skær, som bliver tydeligt, når vinden bevæger bladene. Om efteråret får løvet gule nuancer inden løvfald. I april får træet rødlige rakler, som viser sig før eller samtidig med løvspring. Barken er gråhvid og udvikler med tiden en grov og skorpet overflade. Sølvpoppel ‘Nivea’ trives bedst på en solrig placering og kan vokse i næsten alle almindelige jordtyper. På ren sandjord kan træet udvikle en lavere og mere buskagtig vækst. Det tåler tørre forhold, når det først er etableret, og kan også klare perioder med meget fugtig jord. Træet er meget vindtolerant og tåler både havgus og påvirkning fra vejsalt. Det er derfor velegnet som lægivende træ samt til parker, landskabsbeplantninger og åbne eller kystnære områder. Som pionertræ kan det etablere sig på åbne og udsatte arealer. ‘Nivea’ udvikler et kraftigt og vidt forgrenet rodsystem og bør derfor plantes med god afstand til bygninger, belægninger og mindre haver. Denne variant leveres med klump, som giver gode betingelser for etablering efter plantning.
Specifikationer
Vejledning
Billigblomst Planteguide – Træer med klump Plantning Grav et plantehul, der er minimum 1½ gang så dybt og bredt som rodklumpens størrelse. Jorden løsnes grundigt i både dybden og bredden. Fjern ukrudt og større sten. Vand plantehullet inden plantning. Plant træet ca. 2 cm dybere, end det har stået før. Rodklumpens overkant skal dækkes med ca. 2 cm jord for at undgå udtørring af klump og rødder. Der må ikke komme jord op omkring stammen. Rodklumpen er ofte pakket ind i jute eller holdt sammen af tråd for at bevare formen under transport og håndtering. Jute og tråd skal blive siddende, da materialerne nedbrydes naturligt over tid. Den opgravede jord blandes med ca. 1/3 organisk jordforbedring. Fyld ca. halvdelen af jorden omkring klumpen. Vand grundigt og pres jorden let ned, så der opnås god kontakt med rødderne. Fyld resten af jorden i og pres let. Vand igen efter plantning. Hold området omkring træet fri for ukrudt og græs i en diameter på ca. 90 cm de første 2 år. ________________________________________ Opbinding For at sikre stabilitet og sund vækst skal træer med klump støttes med pæle. Brug 2–3 rundstokke og en blød gummistrop eller sele. Rundstokkene placeres uden for rodklumpen. Træet bindes op på stammen, ca. 120–150 cm over jordoverfladen. Ved brug af sele fastgøres selen med 2–3 tagpapsøm på stolperne. Efter 3–4 år kan træet normalt klare vinden selv. Fjern rundstokke og opbinding om efteråret, når træet har tabt bladene. Den unge bark kan beskyttes mod dyregnav ved brug af gnavebeskytter. ________________________________________ Vanding Vand rigeligt de første 2–4 uger efter plantning. Herefter vandes der i tørre perioder i træets etableringsfase de første 2 år. Ved plantning af træer anbefales brug af vandingspose, som sikrer en langsom og ensartet vanding og reducerer fordampning. Vandingsposen anvendes fra 1. maj til 1. oktober i første og anden vækstsæson.
Levering
Leveringsinformationer om planter med klump på billigblomst.dk
- Læg den ønskede vare i kurv, som du ønsker at købe
- Angiv hvilken uge du ønsker at modtage din ordre
- Hvis der er lukket for ordretilgang til en bestemt uge, vil det ikke være muligt at vælge den pågældende uge
- Der kan bestilles frem til og med torsdag for levering i kommende uge.
- Levering sker til kantstenen ved den oplyste adresse mandag-fredag i den valgte uge
- Varen leveres pakket ind i jute og tråd om rodklumpen
- Nærmere besked om hvilken dag der leveres på, vil blive sendt til dig på mail
- Det er ikke muligt at ønske dag for levering
- Efter levering overgår ansvaret for varen til dig som køber
- Bemærk: Planten har en betydelig vægt. Du skal selv sørge for at flytte den videre ind på matriklen. Du kan se den vejledende minimumsvægt under specifikationer.
- Bemærk: Det enkelte træ kan afvige fra billedet, da det er unikke naturlige træer med mange års vækst
Betalingen vil blive reserveret på dit betalingskort ved ordreafgivelse på billigblomst.dk
Læs mere om vores Handelsbetingelser



