Hængebirk 'Tristis'
Betula pendula 'Tristis'Størrelse: Stammeomkreds på 8-10 cmSalgshøjde: 2-2,5 meterProduktinformation
Hængebirk 'Tristis'
Betula pendula 'Tristis' - Stambusk 8-10 cm målt 1 meter over jorden. Træ med gennemgående stamme, kraftige sidegrene og med klump. Hængebirk ‘Tristis’ er et elegant, løvfældende træ med en opret vækst og lange, fint hængende grene. Som stambusk har træet en gennemgående stamme med kraftige sidegrene, der giver et fyldigt udtryk fra bunden. De yngre grene vokser opret, mens de tynde kviste hænger dekorativt ned. Træet udvikler med tiden en smal, uregelmæssigt oval krone med en let og åben struktur. Efter 10 år kan det blive omkring 8-10 meter højt og 3-4 meter bredt. Den forventede sluthøjde er cirka 15-20 meter, mens træet med tiden kan blive omkring 6-7 meter bredt. Størrelsen afhænger blandt andet af voksestedet og jordbundsforholdene. Barken er først gråbrun, men bliver med tiden karakteristisk hvid og skaller let af i tynde flager. Det gør træet dekorativt hele året. Bladene er friskgrønne med en takket kant. Om efteråret får bladene gule til gulbrune nuancer inden løvfald. I april-maj får træet gulgrønne rakler. Efter blomstring udvikles hængende frøstande med små, vingede frø, som spredes med vinden. Bladene kan være føde for larver af forskellige sommerfuglearter, og træet bidrager dermed til havens dyreliv. Med sin lyse bark og de hængende grene egner ‘Tristis’ sig godt som enkeltstående træ i større haver, parker og på åbne arealer, hvor den karakteristiske vækstform kan komme til sin ret. Hængebirk ‘Tristis’ trives bedst i sol til halvskygge. Den stiller ikke store krav til jordbunden, men foretrækker en humusrig, fugtighedsbevarende og veldrænet jord. Den kan også vokse i almindelig havejord samt i mere tør, sandet eller lerholdig jord. Træet tåler luftforurening og kan derfor også anvendes i bymiljøer, hvis det plantes i en løs jord med gode vækstbetingelser. Det er fuldt hårdført og vindtolerant, men bør ikke plantes på steder, der er udsat for kraftig havvind. Denne variant leveres med klump, som giver gode betingelser for etablering efter plantning. Bemærk: Planter er unikke, og variationer i størrelse, form og tæthed kan forekomme. Derfor kan den enkelte plante afvige fra de viste billeder.
Specifikationer
Vejledning
Billigblomst Planteguide – Træer med klump Plantning Grav et plantehul, der er minimum 1½ gang så dybt og bredt som rodklumpens størrelse. Jorden løsnes grundigt i både dybden og bredden. Fjern ukrudt og større sten. Vand plantehullet inden plantning. Plant træet ca. 2 cm dybere, end det har stået før. Rodklumpens overkant skal dækkes med ca. 2 cm jord for at undgå udtørring af klump og rødder. Der må ikke komme jord op omkring stammen. Rodklumpen er ofte pakket ind i jute eller holdt sammen af tråd for at bevare formen under transport og håndtering. Jute og tråd skal blive siddende, da materialerne nedbrydes naturligt over tid. Den opgravede jord blandes med ca. 1/3 organisk jordforbedring. Fyld ca. halvdelen af jorden omkring klumpen. Vand grundigt og pres jorden let ned, så der opnås god kontakt med rødderne. Fyld resten af jorden i og pres let. Vand igen efter plantning. Hold området omkring træet fri for ukrudt og græs i en diameter på ca. 90 cm de første 2 år. ________________________________________ Opbinding For at sikre stabilitet og sund vækst skal træer med klump støttes med pæle. Brug 2–3 rundstokke og en blød gummistrop eller sele. Rundstokkene placeres uden for rodklumpen. Træet bindes op på stammen, ca. 120–150 cm over jordoverfladen. Ved brug af sele fastgøres selen med 2–3 tagpapsøm på stolperne. Efter 3–4 år kan træet normalt klare vinden selv. Fjern rundstokke og opbinding om efteråret, når træet har tabt bladene. Den unge bark kan beskyttes mod dyregnav ved brug af gnavebeskytter. ________________________________________ Vanding Vand rigeligt de første 2–4 uger efter plantning. Herefter vandes der i tørre perioder i træets etableringsfase de første 2 år. Ved plantning af træer anbefales brug af vandingspose, som sikrer en langsom og ensartet vanding og reducerer fordampning. Vandingsposen anvendes fra 1. maj til 1. oktober i første og anden vækstsæson.
Levering
Leveringsinformationer om planter med klump på billigblomst.dk
- Læg den ønskede vare i kurv, som du ønsker at købe
- Angiv hvilken uge du ønsker at modtage din ordre
- Hvis der er lukket for ordretilgang til en bestemt uge, vil det ikke være muligt at vælge den pågældende uge
- Der kan bestilles frem til og med torsdag for levering i kommende uge.
- Levering sker til kantstenen ved den oplyste adresse mandag-fredag i den valgte uge
- Varen leveres pakket ind i jute og tråd om rodklumpen
- Nærmere besked om hvilken dag der leveres på, vil blive sendt til dig på mail
- Det er ikke muligt at ønske dag for levering
- Efter levering overgår ansvaret for varen til dig som køber
- Bemærk: Planten har en betydelig vægt. Du skal selv sørge for at flytte den videre ind på matriklen. Du kan se den vejledende minimumsvægt under specifikationer.
- Bemærk: Det enkelte træ kan afvige fra billedet, da det er unikke naturlige træer med mange års vækst
Betalingen vil blive reserveret på dit betalingskort ved ordreafgivelse på billigblomst.dk
Læs mere om vores Handelsbetingelser



