Kugleahorn 'Globosum'Kugleahorn 'Globosum'

Kugleahorn 'Globosum'

Acer plat. 'Globosum'Pottestørrelse: 15 literSalgshøjde: 150 cm stamme + krone
Acer platanoides ‘Globosum’ er et langsomtvoksende, løvfældende træ med en tæt og karakteristisk kuglekrone. Denne variant er podet på en 150 cm høj stamme. Stammen vokser ikke yderligere i højden, me...

Produktet kan ikke købes online. Sortimentet varierer fra center til center og kan afhænge af sæsonen.
Vi tager forbehold for udsolgte varer.

Kun
899.95 DKK

Produktinformation

Kugleahorn 'Globosum'

Acer platanoides ‘Globosum’ er et langsomtvoksende, løvfældende træ med en tæt og karakteristisk kuglekrone. Denne variant er podet på en 150 cm høj stamme. Stammen vokser ikke yderligere i højden, men bliver kraftigere med årene. Det er derfor kronen, der står for træets videre vækst i højden og bredden. Krone og vækst Kronen er først tæt, rund og næsten kugleformet. Efterhånden som træet bliver ældre, udvikler kronen sig i bredden og får en let fladtrykt kugleform. Væksten er langsom og væsentligt mindre kraftig end hos almindelig spidsløn. Træet bevarer som regel sin regelmæssige form uden omfattende beskæring. Efter cirka 10 år kan træet forventes at være omkring 2,5–3 meter højt og 2,5–3,5 meter bredt inklusive stammen. Som fuldt udvokset bliver det normalt omkring 3,5–4,5 meter højt og 4–5 meter bredt. Den endelige størrelse afhænger af voksested og jordbund. Kronen bliver med tiden mere bred end høj. Blade og efterårsfarve Bladene er store og grønne med fem tydelige, spidse lapper. Ved løvspring kan bladene have et svagt bronzerødt skær, hvorefter de bliver mørkegrønne gennem sommeren. Om efteråret får løvet en smuk gyldengul farve, inden bladene falder. Blomster og insektliv Kugleahorn blomstrer omkring løvspring fra sidst i april til begyndelsen af maj. De små gulgrønne blomster sidder samlet i blomsterstande og indeholder rigeligt med nektar. Blomsterne besøges derfor af bier og andre insekter. Efter blomstringen kan træet danne de karakteristiske vingede lønfrø. Bark og grene Barken er som ung glat og grålig. Med alderen bliver den mørkere og mere furet. De yngre grene er lysebrune og danner en tæt og fint forgrenet krone. Efter løvfald står kronens regelmæssige form tydeligt frem og giver træet en dekorativ silhuet gennem vinteren. Placering og jordbund Kugleahorn udvikler den tætteste og mest regelmæssige krone på en solrig placering, men kan også vokse i let halvskygge. Træet er hårdført og stiller ikke store krav til jordbunden. Det trives dog bedst i en dyb, næringsrig og fugtighedsbevarende havejord med et godt dræn. Jorden må hverken være vedvarende tør eller konstant våd. Kugleahorn kan plantes i almindelig havejord, sandblandet jord og lerblandet jord. Det trives i let sur, neutral og kalkholdig jord med en pH-værdi på cirka 6–8. Anvendelse og planteafstand Den kompakte vækst og tydelige kroneform gør kugleahorn velegnet som blikfang i haven, ved terrassen, i forhaven, langs en indkørsel eller som allétræ. Kronen bliver bredere med alderen, og der skal derfor være god plads omkring træet. Ved plantning som allé anbefales en afstand på 5–6 meter mellem træerne, målt fra stamme til stamme. Bytræ og klimatræ ‘Globosum’ er velegnet som mindre bytræ, da det er hårdført, nøjsomt og tolerant over for forholdene i bymiljøet. Den kompakte vækst gør træet velegnet, hvor man ønsker et mindre træ med en tydelig og ensartet krone. Når træet er veletableret, kan det tåle varme og kortere tørre perioder. Det kan også klare kortvarigt våd jord, men tåler ikke vedvarende vandmættede forhold. Det kan anvendes som klimatræ på voksesteder med tilstrækkelig rodplads, veldrænet jord og mulighed for vanding under etableringen. Vind Kugleahorn tåler almindelig vind moderat til godt, men tåler saltholdig havvind dårligt. Træet bør derfor ikke placeres på meget udsatte voksesteder tæt ved kysten. Kraftig og vedvarende vind har stor indflydelse på kronedannelsen og kan gøre kronen mere uregelmæssig eller ensidig. En beskyttet placering giver den flotteste og mest symmetriske krone.

Specifikationer

Plante egnet somHaveplante, Træ, Opstammet
PlanteplaceringFuld Sol, Sol/Halvskygge
Plante-jordtypeØkojord, Jordforbedring, Planteskolejord
PlantevandingHold jorden fugtig, Undgå overvanding
PlantegødningHave- & grøntsagsgødning, Kyllingegødning, Vegansk plantegødning
PlantetypeFlerårig, Vinterhårdfør
Plantesæson fraFeb
Plantesæson tilNov
EgenskaberBi-insektvenlig, Blomstrende, Fuglevenlig
Antal pr. m21 stk
BlomstringstidApr-maj
Pottestørrelse15 liter
Salgshøjde150 cm stamme + krone
Latinsk navnAcer plat. 'Globosum'
VarebeskrivelseLeveringsuger 9
Plantehøjde2,5-3 m efter 10 år
Plantebredde2,5-3,5 meter
FarveGrøn
VareB114542
NavnKugle-Ahorn 'Globosum'

Vejledning

Sådan får du succes med træer

Træer har flere funktioner i haven, som overstander ved terrassen, ved indgangspartiet eller en plads i græsplænen. Træer danner skygge på en varm sommerdag, kommer med smukke høstfarver i efteråret og tilføjer ”højde” til vinterhaven. Når foråret indfinder sig, bryder det flotte løvspring frem.

Eksempler på træer er ahorn, birk, dværgmispel, guldregn, hjertetræ, prydpære, japansk kirsebær, kugleahorn, kugleakacie, kuglekirsebær, platan, paradisæble, pil, rødbladet bøg, røn, søjlebøg, søjlekirsebær, dværgsyren, tjørn og mange flere. 

Succes med træer i haven
Træer kan plantes overalt i haven. I opholdshaven bør træerne placeres, så de kaster skyggen. der hvor man ønsker der kommer skygge. Der er flere forskellige trætyper, herunder kompakte, opstammede træer, slanke søjleformede træer, kugleformede træer, dekorative hængende træer samt frugtbærende træer. 

Plantning 
Træet i potten skal vandmættes. Sæt den i en spand vand, hvor den selv kan trække vand op, det tager ca. 15 min.  
Grav et hul der er min 1½ gang dybere end pottens højde. Jorden løsnes godt i dybden og i bredden. Ukrudt og større sten fjernes. Hold området rent for ukrudt i en diameter på 90 cm de første 2 år. Plant træet i den samme højde, som den er dyrket i potten.

Den jord, som er gravet op, blandes op med 1/3 Naturgødet Ko jord. Fyld ca. halvdelen af jorden omkring planten. Vand grundigt og pres jorden let ned, så der er god kontakt med rødderne. Fyld resten af jorden i og pres den let. 

Opbinding af træer
For at sikre stabilitet og sund vækst af træerne skal de støttes med en pæl. 
Brug 1-3 rundstokke og en blød gummistrop eller sele. Placer rundstokken 40-50 cm fra stammen med opbinding 60 cm over jorden for store træer, 30-40 cm op for mindre træer. 
Fastgør selen med 2-3 tagpapsøm på stolpen. 
Efter 3-4 år kan træet klare vinden. Fjern rundstokkene om efteråret, når træet har tabt sine blade. 
Beskyt den unge bark mod dyregnav, ved at anvende gnavebeskytter. 

Vanding 
Vand rigeligt de første 2-4 uger efter plantningen. Husk efterfølgende at vande i tørre perioder i planternes etableringsfase de første 2 år. 
Ved plantning af træer, brug en vandingspose der sikrer en konstant og ensartet vanding. Posen reducerer også fordampning ved at skygge for solen. Brug vandingsposen fra 1. maj til 1. oktober i den første og anden vækstsæson efter plantning.

Gødning
Træer skal ikke gødes den første sæson efter plantning. Herefter gives træer en organisk havegødning i foråret.

Beskæring 
De fleste træer har en naturlig form, der er enten kroneformet, opret eller hængende, men de fleste kan styres ind i former, der minimerer pladsbehovet. 
Beskær om sommeren, hvor træet har en øget kraft til at hele eventuelle sår. Ved beskæring fjernes gamle grene og beskadigede, syge grene. Krydsende grene der fylder op i midten eller gnaver, som er holdt op med at danne skud og er døde, skæres af. 
Beskæring om vinteren når træerne mister bladene, gør det lettere at se, hvilke grene der skal beskæres. 
Birk, ahorn/løn og valnød hører til bløderne og må derfor kun beskæres i vækstsæsonen, beskæres mellem august og slutningen af september. 
 
Krukker med mindre træer
Vælg en krukke, der er stor nok til, at træet kan vokse. Fyld den nederste tredjedel af krukken med Leca-kugler for at sikre et godt og naturligt dræn af planten. 

Fyld op med krukkejord omkring træet, så dens rødder kan vokse ud i den friske krukkejord. Fyld ikke krukken helt op. Bevar 2 cm uden jord fyld, så er det lettere at vande krukken. 

Tilsæt gødningstabletter svarende til krukkens størrelse, så der kun skal vandes. 

Sæt krukken på krukkeføder, så overskydende vand kan løbe væk. 

Find flere plantevejledninger Her!